Arier

Arier (sanskrit: आर्य, persisk: ‏آریا, ārya: „ædel“; afledte former aryāna, ari eller arya, fra proto-indogermansk *ar-yo: „godt skabt“) er blevet brugt som betegnelse for de indoiranske stammer, som på et tidspunkt mellem 2000 f.Kr. og 1500 f.Kr. indvandrede til Afghanistan og Irans højland, men egentlige migrationsteorier er spekulative. Arierne nævnes i Avesta, der er en del af den iranske zarathustrianisme, og i Rigveda, fra de indiske vedaer. Avesta fik sin første troværdige oversættelse gennem den danske sproghistoriker Rasmus Rask (1826).

Siden det sassanidiske imperium er "arier" blevet betegnelsen for Iran og dets indbyggere ; Eran Shahr og Ērān, hhv. ariske imperium og arier.